mandag den 25. august 2014

Skal vi grille eller tage til stranden?

Så er det snart ferie, hvad gør en smart kvinde så?
De fleste familier har prøvet det – Det er eftermiddag, børnene er endelig hentet og nu skal der købes ind. Men hvad skal der så laves til aftensmad? Ungerne tigger om grillmad, men du ved at de også snart vil begynde at plage om at komme til stranden.

Hvordan skal man nå det hele?

Vi har valgt at lave en aftale om at vi, så tit det er muligt, tager til stranden, men alle må så også acceptere at det langt fra er hver dag vi får varm mad eller griller, for en udkørt mor er altså ikke lige så morsom at have med til stranden. Det hænder ofte at vi må nøjes med en flad skive rugbrød, men det er helt ok, for man kan jo nemt klare sig på rugbrød, det er jo nærende og fyldt med sunde kostfibre, og hvis man så lige {finder lidt af havens krydderurter frem til at pynte med.
De dage hvor vi så laver varm mad eller griller, laver vi næsten altid meget af tilbehøret, især kartofler og ris. Så har vi, de dage hvor vi tager til stranden, nemlig lidt nemt at tage til madderne.
Når vi skal grille er det lillemor her der er grillmester, og jeg skal gerne indrømme at jeg ikke er den bedste af slagsen. På trods af at vores grill er en rigtig gammel fætter, har jeg da alligevel fået lavet en del lækre retter på den. Når tiden er til det, tænder vi op i bålpladsen, og så bliver der lavet de lækreste retter på en stor jernplade jeg lægger over gløderne.
De fleste af vores rester bliver fundet frem inden jeg starter med at grille. En klat ris kan pakkes i folie med lidt vand og karry, og vupti så har du gjort de yngste glade. De fleste af vores rester bliver, om sommeren, udnyttet på denne måde.
Når vi griller vælger jeg oftest noget af det billigste kød. Diverse koteletter, kylling og pølser er jo super gode til spyd eller med en god marinade. Grillede frikadeller og hakkebøffer er et hit hjemme hos os. En af fordelene er at vi ikke bliver flået helt, når vi skal have en grillaften. Og man skal jo lige huske på, at bare fordi man griller er det jo ikke ensbetydende med at man skal spise sig mæt kun i kød.
Lidt lækkert bliver der da også lavet indimellem, her laver vi ofte pandekager eller grillede pærer.
Så slap af, nyd at det er sommer og bliv så enige om at alle deles om arbejdet.
God sommerferie.